Fysioterapi


Følgende problemer kan ofte afhjælpes / bedres via fysioterapi:

  • Rygsmerter, herunder nakke- og lændesmerter
  • Muskel- og ledsmerter, f.eks. tennisalbue, slidgigt og nakkespændinger
  • Spændingshovedpine
  • Sportsskader
  • Nedsat funktion efter operation eller ulykke
  • Nedsat funktion som følge af sygdomme i nervesystemet, f.eks. apopleksi og sclerose

Fysioterapi indebærer kundskaber om og studiet af bevægeapparatets funktion og mennesket i bevægelse. Fysioterapi tager udgangspunkt i menneskets funktioner og ressourcer, og stimulerer til ansvarlighed og mestring af egen livssituation. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er også en vigtig del af fysioterapi.

Fysioterapeuten har viden om undersøgelse, diagnosticering og behandling af dysfunktioner i bevægeapparatet, f.eks. i led, muskler og nervesystemet.
Fysioterapeuten undersøger først grundigt årsagerne til smerten eller den nedsatte funktion, hvorefter der lægges en behandlingsplan. Behandlingen kan bestå af ”frigøring” af stive led, manuel behandling af muskler eller optræning af svage muskler. Oftest er behandlingen en kombination af de førnævnte behandlinger.




 

 

 
Fys-focus - din vej til øget energi, velvære og sundhed!